EasyLiving.dk

 

 

  Bookmark and Share

Sushi

Sushi er en traditionel japansk ret, der består af kold ris, frisk fisk og grøntsager som serveres med soja, syltet ingefær og den japanske peberrod Wasabi. Risen og råvarerne rulles eller formes og pakkes ofte ind i tynde plader af tang.

Du lærer her at rulle din egen sushi og du finder et udvalg gennemprøvede sushi opskrifter.

Der er lagt vægt på, at opskrifterne er nemme og hurtige at tilberede, og at der er tale om sunde og fedtfattige mad opskrifter.

Køb dit eget Sushi Making Kit 

 

Mere inspiration

De forskellige Sushi typer - nigiri, maki, sashimi

Lær at lave Sushi ruller

Videolektioner

Perfekte Sushi ruller - Sushezi Tool

 

 

Maki-Sushi

Maki-Sushien er en rulle ris med et fyld af strimlede grøntsager og fisk. Maki'en afsluttes typisk udvendigt med et tyndt lag Nori-tang, men kan også rulles i en tynd omelet

Lær at lave din egen Maki-Sushi

- Futomaki

Den almindeligste Maki variant er Futomaki, der er en cylindrisk rulle på 3-4 cm med Nori-tang på ydersiden. Maki-rullen skæres ud i 6 til 8 skiver, der præsenteres med skærefladen opad. Maki'en indeholder to til tre slags fyld, der vælges, så de komplementerer hinanden med hensyn til farvesammensætning og smag

- Hosomaki

Hosomaki'en er en tynd Maki-rulle på cirka 2 cm med Nori-tang på ydersiden. En Hosomaki indeholder kun en enkelt slags fyld

- Uramaki

En Uramaki adskiller sig fra de øvrige Maki-Sushi'er ved at Nori-tangen ligger på indersiden af rullen ind mod fyldet. Ydersiden rulles typisk i ristede sesamfrø

 

Sushi Futomaki Opskrifter

Futomaki

 

 

 

Sushi Uromaki Opskrifter

Uramaki

   
 

Nigiri-Sushi

Nigiri-zushi'en er en håndformet Sushi. En lille klump ris formet i en oval bådform og afsluttes med f.eks. en skive laks eller en stor tigerreje 

- Gunkan-maki

I en særlig variant omvikles en lille flad klump ris med Nori-tang, så der dannes en lille skål, der kan fyldes med løs fyld, f.eks. kaviar eller fiskerogn

 

Sushi Nigiri Laks

nigiri-Sushi

 

Mere Sushi, ja tak

Sashimi

Sashimi er egentlig ikke en Sushi type, men serveres ofte sammen med Sushi. Der er tale et udvalg af rå fisk skåret til i skiver på cirka 1 cm tykkelse og 4-5 cm i længden.



Vigtig Information

Da både Sushi og Sashimi serveres med ubehandlet fisk er det helt afgørende at fisken har været nedfrosset i minimum 24 timer ved -21 oC. Der vil ellers være risiko for at sundhedsskadelige parasitter kan have overlevet. Det anbefales derfor udelukkende at købe fisk til sushi hos din fiskehandler og fortæl ham, hvad du skal bruge fisken til.
 


Navn
E-mail