|
|
||||||||||
|
||||||||||
|
|
||||||||||
SEO - Søgemaskine Optimering |
||||||||||
|
Søgemaskineoptimering - SEO, handler om at optimere sine internetsider, så de får en bedre placering i søgemaskinernes resultater. Dette resulterer i flere besøgende og samtidig også besøgende, der er mere relevante for dine sider SEO er et alternativ til betalt reklame/banner genereret trafik til din hjemmeside. Du skal selv lave alle de indledende øvelser - hvis du da ikke vælger at betale dig fra det - men når først optimeringen begynder at virke, så er al trafikken til gengæld gratis Lær mere om her hvordan du skaffer trafik til din hjemmeside |
|
|||||||||
|
|
||||||||||
|
Gode links |
Sådan får du trafik til din hjemmeside |
|||||||||
|
|
I det følgende fører vi dig dybt ind i principperne for hvordan du opnår synlighed i søgemaskinernes resultater. Du lærer, hvordan du tilmelder dine sider til de mest relevante søgemaskiner og -indeks. Vi gennemgår, hvordan dine sider optimeres, så de konkurrerer optimalt i forhold til de søgeord, som dine kerne-besøgende anvender når de søger information. Og vi gennemgår, hvordan du kan finde de niche-søgeord, hvor konkurrencen fra andre hjemmesider er mindst mulig. Endelig går vi bag om principperne for at opnå popularitet hos Google via den såkaldte Google Page Rank. Tilmeld dit Site til søgemaskinerneInden dit site vil kunne præsenteres i søgeresultaterne, så skal dit site findes og hver enkelt side skal indekseres af søgemaskinerne. Hvis du intet foretager dig kan der gå halve og hele år inden en af søgerobotterne en dag kommer på besøg. Og i al den tid er dit site ganske enkelt usynligt for andre net-brugere. Egentlig ærgerligt efter al den tid du har brugt på at få sitet gjort rigtigt lækkert, ikke? Det svarer lidt til at have pyntet op til fest, men glemt at sende invitationer ud. Men hvilke søgemaskiner skal du så tilmelde dig, hvor mange, og hvordan? I princippet findes der mange hundrede forskellige søgemaskiner og søgebiblioteker, såkaldte directories. I praksis er der dog kun ganske få, der har betydning. I Vesteuropa har Google de seneste år udviklet næsten fuldkommen dominans med markedsandele på op imod 90% af alle websøgninger. Af den resterende del tager Yahoo og MSN hovedparten. Ved at tilmelde dig disse tre søgemaskiner rammer du dermed 95-98% af alle søgninger i Danmark og Vesteuropa. Du kan tilmelde dig på de følgende links:
Google Search - Gratis optagelse Yahoo Search - Gratis optagelse MSN Live Searc - Gratis optagelse
Det var da nemt, ikke sandt?
Derudover bør du tilmelde dit site til DMOZ.org, Open Directory Project. Der er tale om et redaktionelt bibliotek over websider af god kvalitet. Inden dit site kan optages, skal det vurderes af en af DMOZ' redaktører. Det er ikke helt nemt og det kan tage tid, at få et site optaget i DMOZ, men når det kan betale sig, skyldes det, at det betragtes som et kvalitetsstempel, der giver den direkte vej til Googles hjerte, med højere Page Rank og bedre placeringer til følge. Du kan desuden overveje at tilmelde dig Yahoo Directory, ikke at forveksle med Yahoo Search, som du allerede har tilmeldt dig på ovenstående link. Yahoo Directory er et bibliotek over hjemmesider kategoriseret efter emner. Det er ikke gratis, men det kan overvejes, hvis det er vigtigt at komme hurtigt i gang, idet både Yahoo og Google tillægger det en vis værdi, at en side står i dette bibliotek.
DMOZ.org, Open Directory Project - Gratis, men først efter redaktionel vurdering Yahoo Directory - Betalt optagelse
Du skal være forberedt på at det kan tage nogen tid, inden søgemaskinerne får indekseret alle dine sider. Erfaringsmæssigt registreres sider på DK-domæner i løbet af 2-4 uger, hvorimod sider på .COM-domæner registreres væsentligt langsommere. Du kan følge udviklingen i hvilke sider Google har indekseret ved at skrive nedenstående i dit browservindue: site:DITDOMÆNE.dk (udskift DITDOMÆNE med den rigtige www adresse) Eksterne links, der peger på dit domæne finder du med nedenstående link link:DITDOMÆNE.dk
Google Webmaster ToolsDu kan følge med i Googles indeksering af dine sider ved at tilmelde dig Googles webmaster værktøj. Du skal blot have en gmail konto for at kunne tilmelde dig. Herefter registrerer du sitet og der generes en stump html kode, som du skal indsætte på sitets index side inden for <head> tagget. Dette skal gøres for at dokumentere, at du er sitets webmaster. Det gøres således: <head> <meta name="verify-v1" content="INDSÆT GOOGLES KODE HER" /> </head> Hvis du har det svært med HTML kode, har du også mulighed for at få generet en fil, som du uploader til roden af sitet. Du kan nu få en lang række statistik over Googles aktivitet på sitet, som f.eks. nedenstående, der illustrerer indekseringen af et nyt site tilmeldt i december. Som man kan se, går der 3 uger med små forsigtige besøg af Google robotten, inden indekseringen tager fart.
Husk dit Site MapNår du har tilmeldt dig Googles Webmaster Tools, har du mulighed for at sende dit site map til Google. Det sikrer, at Google får øje på alle dine sider og indekserings-processen fremskyndes. Selve site map'et er en simpel tekstfil som du kan skrive i Wordpad eller en hvilken som helst anden tekst-editor. Filen består af en liste over URL'erne til dine sider, ganske simpelt listet den ene under den anden
F.eks. http://www.ditdomæne.dk/index.htm http://www.ditdomæne.dk/artikler/artikel1.htm http://www.ditdomæne.dk/artikler/artikel2.htm Og så videre...
Filen gemmes som sitemap.txt og uploades til roden af sitet
Næste skridt Du har nu fået tilmeldt dit site til de relevante søgemaskiner og har indleveret et site map med en liste over alle dine sider. Desuden er du nu i fuld gang med at overvåge indekseringen af siderne via Googles Webmaster Værktøj. Men hvad nu? Næste skridt er at optimere dine sider, så de præsenteres når brugerne indtaster lige netop de søgeord, der er relevante for dit site. Desuden skal udvikle dine siders relevans set med søgemaskinernes øjne, den såkaldte link popularitet eller Page Rank. Begge dele kan du læse mere om herunder
|
|||||||||